20 guldmedaljer til Syddanmark ved DIF DM-ugen 2026

DIF DM-ugen 2026 bød på intense konkurrencer i hele 46 sportsgrene, hvor over 2.200 atleter kæmpede om de eftertragtede DM-guldmedaljer. I alt blev 145 danmarksmestre kåret, og Syddanmark markerede sig med 20 af dem.
Flere sydjyske profiler hentede guld hjem. Blandt dem var orienteringsløberen Hedvig Valbjørn Gydesen fra Middelfart, tumbleren Katrine Benedikte Møller fra Odense GF og dartspilleren Line Kristiansen fra Dartklubben Kælderen i Esbjerg.
Ugen blev indledt af paraglideren Preben Iversen fra Vejle, som sikrede sig første guldmedalje i disciplinen præcisionslanding.
Lørdag blev en af de mest medaljetunge dage med hele 70 nye danmarksmestre. I esport stod Syddanmark for tre af fem titler, hvor Thomas Lybæk fra Sønderborg vandt i eSailing, Søren Larsen fra Esbjerg i Eskeet, og Frederik Vorm Pedersen fra Vejle i Esvævefly.
Søndag fortsatte medaljehøsten i sportsgrene som skydning, bowling og styrkeløft, inden DM-ugen blev rundet af med beachvolley og skomar. Dermed sluttede en uge, hvor regionen igen viste stor styrke på tværs af både klassiske og digitale discipliner.
Faktaboks:
DIF DM-ugen 2026
- Afviklet i 2026 med 46 sportsgrene
- +85 discipliner
- 145 danmarksmestre kåret
- Over 2.200 atleter deltog
- +1.000 frivillige var med til at afvikle stævnet
Syddanmarks resultater
- 20 guldmedaljer til regionen
- Guld i bl.a. orienteringsløb, gymnastik (tumbling), dart og esport
- 3 af 5 esport-titler gik til Syddanmark
Eksempler på guldvindere fra Syddanmark
- Hedvig Valbjørn Gydesen, Middelfart (orienteringsløb)
- Katrine Benedikte Møller, Odense GF (tumbling)
- Line Kristiansen, Esbjerg (dart)
- Preben Iversen, Vejle (paragliding)
- Thomas Lybæk, Sønderborg (eSailing)
- Søren Larsen, Esbjerg (Eskeet)
- Frederik Vorm Pedersen, Vejle (Esvævefly)






Accepter kun nødvendige cookies